Biobaserede materialer gør en bæredygtig forskel for fremtidens byggerier

Tager vi fremover flere biobaserede materialer i brug i byggeprojekter, mener hun, det kan være med til at gøre en væsentlig forskel for det høje CO2-aftryk i byggebranchen.

38 % af globale CO2-udledninger kommer fra byggebranchen. Heraf knytter 11 % sig til byggeprodukter, og de resterende 27 % kommer fra udledningsenergi.

”De tal og anbefalinger vi ser fra FN’s nyeste IPCC rapport i 2021, harmonerer ikke med, hvordan vi selv agerer i branchen. Vi er nødt til at reducere omfanget af nybyggeri og parallelt revurdere de materialer, vi bygger med. Samtidig skal vi kigge fremad og forberede os på en ressourceknaphed. De materialer, vi vælger at anvende på vores byggeprojekter, kan have afgørende betydning for dette både nu og i fremtiden,” fortæller Martha Lewis, der er uddannet arkitekt og Head of Materials hos Henning Larsen Architects.

Indlejrer CO2 i vækst- og produktionsfase

Biobaserede byggematerialer er ikke en ny byggeløsning i byggeriet. Hvor mange i dag anvender de samme vante, konventionelle byggematerialer, byggede man for 200 år siden i højere grad med respekt for miljøet; blandt andet med brug af biobaserede materialer, ofte i kombination med mineralske materialer som kalk eller ler.

En af de helt store styrker ved materialerne er ifølge Martha Lewis, at de, i modsætning til konventionelle byggematerialer, der udleder CO2 i produktionsfasen, indlejrer CO2 i deres vækst- og produktionsfase. Mange af de biobaserede materialer indeholder heller ingen kemiske stoffer, som kan have negativ påvirkning for miljøet og på vores sundhed.

”Størstedelen af CO2-udledningen i et dansk byggeri kommer fra produktionen af byggematerialerne. Vi kan derfor nå langt i nedbringelsen af CO2-aftrykket i byggeriet, og opnå en stor CO2-besparelse, ved at øge bruget af biobaserede materialer, der stort set er CO2-neutrale,” fortæller hun og påpeger, at energitunge og ressourcekrævende materialer som beton, mineraluld og tegl har stor betydning for byggebranchens høje CO2-aftryk.

For eksempel udleder en m2 betonelement på en facade ca. 90,6 kg CO2 i produktionsfasen, mens CO2-udledningen for et biobaseret materiale som halmelementer på en ydervæg er på -88,7 kg CO2 pr. m2 i produktionsfasen. Det negative tal indikerer, at produktet optager CO2 i sin vækstperiode og dermed lagere kulstof.

Fornybare ressourcer giver nye muligheder i byggeriet

Biobaserede materialer er naturlige, grobare og fornybare, og nogen er også hurtigvoksende i deres livscyklus.

”Materialer som hamp, græs, halm og kork dyrkes i naturen, og de kan gro, sås og høstes igen indenfor en kort cyklus. Herefter kan de anvendes til isolering, konstruktions-, akustik- og beklædningsmaterialer i byggerier. Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan blive bedre til at anvende vores naturlige ressourcer, så vi i stedet for at dræne dem udnytter vores ressourcer på bedste vis. Og det er vejen frem, hvis vi vil reducere CO2-aftrykket i byggebranchen,” fortæller Martha Lewis.

Lovkrav kan ændre branchen i mere bæredygtig retning

Martha Lewis glæder sig over, at den nye nationale strategi for bæredygtigt byggeri i 2023 etablerer lovkrav til byggeriers CO2-belastning.

Nybyggerier på over 1000 m2 får i 2023 en CO2-grænseværdi for, hvor mange kg CO2, de maksimalt må udlede pr. kvadratmeter om året over 50 år, hvilket reguleres frem mod 2030.

”Det er enormt afgørende for klimakrisen, at vi frem til 2030 får reduceret mængden af vores høje CO2-udledning i branchen. Bedre dokumentation af miljødata på byggematerialer vil forhåbentlig påvirke byggefolks valg og anvendelse af produkter, materialer og energiløsninger i en mere bæredygtig retning,” siger Martha Lewis.

Hun påpeger, at det samtidig stiller krav til mere vidensdeling og nytænkning i branchen:

”Hos Henning Larsen Architects har vi igangsat kurset ”Unboxing carbon” for arkitekter, der skal klæde dem bedre på til at videreføre fremtidens bæredygtige byggerier. De bliver opdateret på globale udfordringer, og konsekvenserne af vores materialevalg, og bliver rustet til at udarbejde livscyklingsberegninger på materiale, komponent og bygningsniveau,” fortæller hun og tilføjer:

”Målet er at klæde arkitekter bedre på til at rådgive bygherrer og branchen i at træffe de rette beslutninger i byggeprocessen.”

Fakta om Martha Lewis

Martha Lewis har gennem sin karriere arbejdet materialeorienteret ud fra en holistisk tilgang til arkitektur, hvor beslutninger ikke kun træffes ud fra æstetik, pris og tekniske egenskaber, men også ud fra sundheds- og miljøpåvirkning eller etiske udfordringer, produkter kan være pålagt. De seneste 12 år har hun fokuseret på screening af materialer for kemi; de sidste par år med fokus rettet på ud- og indlejret CO2. I samarbejde med en taskforce står blandt andet Martha Lewis for etablering af et kommende dansk materialepas, som giver producenter mulighed for at deklarerer, hvilke stoffer deres byggematerialer indeholder, og hvordan deres stoffer kan genbruges.

Fakta om biobaserede byggematerialer fra Havnens Hænder

Martha Lewis har netop investeret i hampeplader til et nyrenoveret sommerhus bygget i CLT-elementer. Hampepladerne skal bruges som beklædning på væggene i badeværelset, som erstatning til gips, da det er fugtregulerende, ikke optager vand og bidrager til et sundt indeklima. Martha Lewis har købt produktet hos Havnens Hænder, da de sælger hamp som et plademateriale.

Læs mere om Havnens Hænders materialer her